Mellem alle ord
hviler et øjeblik
af fortid og begrænsning.
Derfor betyder ord
ikke mere end pausen
– åndedrættet og tanken.
Jeg lytter til din vejrtrækning
en hvislen af iltbaner,
venter på ordet
der er vejet mod alt.
Mine ører er tynget
af mellemrummet
mellem ikke og elsker.