Posted by on 22/12/2012

Blå
Tårer mod en himmel fyldt med kulde – der tvinger dem ned af mine kinder, når jeg cykler med høj fart og tænker alt for meget
Gul
Synspletter mod en brændende skive, jeg bliver blændet af at stirre på, mens jeg spekulerer på, om det en myte at man bliver blind af at stirre på den
Sort
Hullet, jeg ikke kan løfte mig selv ud af og derfor stirrer fortivlet på mine lamme fødder
Grøn
Græspletter på tøjet, fordi jeg tissede i bukserne af grin over et eller andet tilfældigt du sagde den forelskede sommerdag for alt for længe siden
Lilla
Mærker på min krops efter den smerte der opstod i sammenstødet og hvergang jeg prikker i mærkene pibler nye tårer frem
Hvid
Sorgens flag – jeg overgiver mig, overgiver mig til følelsen af det hvide rum, uden grænser, uden ende, uden dig

Posted in: Poetry text, Presented
Tags:

Comments

  1. Lise
    23/12/2012

    Leave a Reply

    Smukt!

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.